PROBLEMLØSNING - DYRLÆGE:

    (PRIMÆR INERTI - PRIMÆR VESVÆKKELSE)


🟥    Din dyrlæge vil først sikre sig, at der vitterlig er tale om en primær vesvækkelse, og ikke fx en obstruktiv dystoki - det er nemlig to helt forskellige ting - og forskellige behandlinger.

🔺    Ved en primær vesvækkelse er livmoderen ikke udmattet, så man kan ikke forvente, at det vil hjælpe voldsomt meget at give kalk alene. Ofte vil dyrlægen dog for en sikkerheds skyld alligevel give kalk - også så man er sikker på, at tæven er loadet med kalk når man efterfølgende prøver at fremkalde veer med Oxytocin.

🟥    Dyrlægen vil vælge at give din tæve Oxytocin.

🔺    Oxytocin kan indgives som næsespray, som et drop eller som injektion. Din dyrlæge vil selvfølgelig have med i sine overvejelser, at tævens livmoder er fyldt med hvalpe, og at Oxytocin derfor - i visse tilfælde - kan give bagslag.

🟥    Din dyrlæge vil formodentlig vælge at give din tæve en injektion med Oxytocin, og så bede dig vente på klinikken indtil din tæve får veer og føder en hvalp.

🔺    Normalt vil det tage ca. 15-20 minutter fra Oxytocin er injiceret, og til din tæve begynder at få veer, og derefter omtrent samme tidsrum inden en hvalp er født.

🔺    Kommer der ingen veer efter to gange Oxytocin kan man overveje et Oxytocindrop, men realistisk set vil der, i sådan en situation, næppe heller være effekt af et drop, og man må erkende, at tæven skal forløses ved kejsersnit. 

🟥    Det er derfor, at du skal blive på klinikken med din tæve indtil det har vist sig, om der er effekt af Oxytocin-injektionen - eller om din tæve skal have lavet kejsersnit.

KLIK PÅ BILLEDET FOR INFO OM OPDRÆTSJOURNAL

Bliv medlem af vores Facebook-gruppe "Hvalpe og hundeopdræt - for den seriøse opdrætter" - klik HER for at komme til Facebook-gruppen.

Online-kurser - klik på billedet for at se kurset.