🟧 Ved obstruktiv dystoki er det en fysisk hindring, der afholder hvalpen fra at blive født.
🔶 Da hvalpen holdes mekanisk tilbage - sidder fast - vil der ikke være effekt af at give din tæve kalk eller sukker
🟧 Undersøg din tæve.
🟧 Få din tæve op at stå, og mærk så forsigtigt efter med en finger i fødselsvejen.
🔶 Husk at have kortklippede negle, og godt med fødselsgel på fingeren. Det, du mærker efter er, om noget af fostret er indtrådt i den bløde fødselsvej. Kan du mærke et ben, eller måske halen, så må du aldrig forsøge at trække i legemsdelen.
🟧 Du skal - udefra - forsøge at massere fostret tilbage i livmoderen. Få evt. hjælp af tyngdekraften ved at løfte din tæves bagpart lidt i vejret.
🔶 Er du heldig - og dygtig - får du manipuleret fostret tilbage i livmoderen, og så er der faktisk nu en mulighed for, at hvalpen er heldigere når den i andet forsøg bevæger sig ind i fødselsvejen.
🟧 Lykkes det ikke at korrigere det foster, der blokerer fødselsvejen, så må du kontakte din dyrlæge.